fbpx

Behandlinger hos Velværefokus i Roskilde

Zoneterapi:

Hos Velværefokus i Roskilde tilbyder vi Zoneterapi.
Zoneterapi er en behandlingsform, hvor man via trykbehandling på fødderne, kan opnå en stabiliserende effekt på væv og organer overalt i kroppen.
Zoneterapi er på linje med akupunkturen en energibehandling som stimulerer kroppens energier. Behandlingen skaber mulighed for, at kroppens egne forsvarsmekanismer kan bidrage til at skabe balance i kroppen.

Seks af de 12 klassiske akupunkturmeridianer starter eller ender på fødderne. Ved at stimulere disse områder påvirkes energistrømmen i meridianerne positivt.

Trykpåvirkningen af fødderne udløser endorfiner, som fremkalder en følelse af velbehag og smertelindring.
Frie nerveender i fødderne blokeres af aflejrede krystaller. Zoneterapibehandlingen knuser eller opløser disse krystaller, og genopretter derved nervernes kommunikation til resten af kroppen.

Øreakupunktur m. permanåle

Hos Velværefokus i Roskilde tilbyder vi øreakupunktur.

Øreakupunktur er en alternativ behandlingsform, hvor man ved hjælp af nåle kan påvirke og behandle bestemte punkter i øret.

Hele kroppen er repræsenteret i øret og oplever man smerter eller problematikker i kroppen, vil denne også vise sig ved, at det tilsvarende punkt i øret er ømt.

Fordelen ved permanålene er de bliver siddende i alt fra 1-21 dage og fortsætter påvirkningen af punktet og dermed også behandlingen, indtil den falder ud af sig selv.

Jeg bruger øreakupunktur med permanåle i kombination med mine andre behandlingsformer, da det kan give større udbytte og hjælpe til hurtigere bedring af symptomerne.

NADA

Hos Velværefokus i Roskilde tilbyder vi NADA behandlinger.
Nada er et akupunktursystem der stammer fra den kinesiske øreakupunktur, som bliver brugt meget i misbrugsbehandling.

NADA styrker krop og psyke, og kan bruges i alle situationer, hvor mennesker har brug for at bearbejde følelser og kognitive tilstande.

Der sættes 5 nåle i hvert øre, som man ligger med i 45 minutter.

NADA skaber balance mellem yin og yang.
NADA kan også bruges til at give lindring, hvis man har været ude for traumatiske hændelser, akut stress eller andre følelsesmæssige belastninger.

Jeg bruger NADA til at skabe mere balance i energierne i mennesker og skaber samtidig ro. Det kan med fordel bruges i kombination med andre behandlinger.

Kombibehandling m. sportsmassage

Hos Velværefokus i Roskilde tilbyder vi vores kunder en kombibehandling.
En Kombibehandling er en kombination af zoneterapi, øreakupuntur og sportsmassage.

Dette giver mig muligheden for at behandle på flere parametre:

Ved påvirkning af punkter under fødderne gennem zoneterapien og på kroppen ved massage af musklerne, og ved at pårvirke punkterne i ørene længerevarende, hvor nålene bliver siddende i op til 3 uger.

Når du kommer med et symptom eller en problematik, kan vi i samarbejde finde ud af hvilken kombination, der vil passe bedst til dine behov og udfordringer.

Sportsmassagen bidrager ved at øge øger blodgennemstrømningen så affaldstofferne hurtigere udskilles. Dette giver kortere restitutionstid. Mindsker stivhed og smerter i muskler og led.
Zoneterapien og øreakupunkturen er beskrevet ovenfor.

Muskulær zoneterapi

Jeg har taget alle 3 moduler af muskulær zoneterapi hos Christian Slot.
Det er en effektiv, kraftfuld og anderledes måde at udføre zoneterapi på. Formålet er at kunne behandle de fleste muskulære og ledmæssige lidelser som: 

  • Ubalance i meridianbaner
  • Låst sacroiliacaled
  • Diverse lændeproblemer
  • Facetledsproblemer
  • Hofte smerter med mere

Der er nogle muskler som ligger så dybt i kroppen og derfor svære at komme til med massage. De er tilgængelige med muskulær zoneterapi på foden. Det er værd at prøve hvis man har smerter/spændinger i kroppen. 

Selve behandlingen kan man sammenligne med at få en kropsmassage,  men med muskulær zoneterapi sker behandlingen på foden, og det nederste af skinnebenet.

 

Healing

Jeg er færdig med min uddannelse som Englehealer, på Engleskolen Danmark I/S.

Healing er både blidt og kraftfuldt.
Der er flere forskellige slags healing som:

  • Karma
  • Indre barn.
  • Hjerteåbning.
  • Lysindstrømning.
  • Fjernhealing hvor du ligger hjemme hos dig selv og modtager healingen.

Alt er energi og healing er energi. Energi kan stagnere og så kan det give symptomer Fysisk, emotionelt og mentalt. som hovedpine, smerter i muskler og led, dårligt humør, ubeslutsomhed, man føler sig energiforladt, træthed, tanker hvor man er hård ved sig selv f.eks. du er ikke god nok, mm.

Healing kan genskabe balancen i livet mellem yin /yang.
Hvis jeg skal beskrive healing, kan man forestille sig ens krop som et batteri. Healing er genopladning af batteriet (energi i kroppen).
Healing er en måde at rydde op i sit indre. Man kan sammenligne det med at gøre rent i sit hjem.
Når man har gjort rent i sit hjem (indre). Har man lyst til at rulle op gardinerne så lyset kan komme ind.
Nogle gange går det hurtigt at få opladt batteriet og ryddet op i sit indre, andre gange skal der flere gange til at oplade batteriet.

Jeg har gjort den erfaring under uddannelsen:
Hvis man booker et forløb på 3 gange, bliver der healet dybere af universet og transformationen sker hurtigere.

hydrogenterapi brint h2

Hydrogenterapi

Hydrogenterapi er alternativ behandlingsform baseret på inhalering af molekylær hydrogen H2. Molekylær hydrogen er en kraftig antioxidant, som vi også selv producerer i tarmen. Da hydrogen er en antioxidant, så kan den bekæmpe oxidativ stress i cellerne. Oxidativ stress spiller en stor rolle i udviklingen af fysiske og psykiske gener – derfor kan hydrogenterapi afhjælpe gener i hele kroppen. Hydrogenterapi er en behandlingsform, hvor man booster kroppen med mere hydrogen, end den naturligt vil kunne producere, og giver den en hjælpende hånd.

 

Hydrogenterapi kan foregå i kombination med zoneterapibehandlingerne, hvor du inhalerer hydrogen undervejs. Hydrogeninhalation er en måde hurtigt at få et stort skud hydrogen til at assistere kroppen. Man kan også indtage molekylær hydrogen via hydrogenrigt vand eller hudplejeprodukter med molekylær hydrogen.

 

Er der bivirkninger ved hydrogenterapi?

Der er ikke fundet bivirkninger ved hydrogenterapi. Det skyldes, at hydrogen ikke er et lægemiddel, men naturligt forekommer i kroppen. Derfor vil din krop indtage alt det, den skal bruge og udånde det overskydende.

 

På grund af molekylær hydrogens positive effekter og mangel på bivirkninger, har det flere steder i Østen længe været brugt som behandling i mange år. Interessen for molekylær er nu stigende i resten af verden, hvor der forskes meget i hydrogens potentielt positive effekt på en lang række fysiske og psykiske udfordringer.

Fasciefrigørelse (Myofascial Release)

Bindevævsfibre danner fasciavævet, så bindevæv eller fascia er det samme.
Fascia forbinder alle kroppens dele.
Fascia bliver stramt og sejt hvis man ikke bevæger det nok. Det kan bevæges, når vi bevæger vores krop, men kan også frigøres og blive smidigt gennem behandling.

Fasciafrigørelse forgår bedst på tør hud, uden olie og med langsomme, dybe stræk.
En oliemassage vil derfor ikke virke på fascia, da det ikke kommer ned og løsner vævets struktur.

 

En behandling med fasciafrigørelse har en langvarig virkning, det vil kunne mærkes længere end en massage, da vævet bliver mere elastisk og det påvirker væsken i cellemellemrummet.

Fasciabehandling påvirker også nervesystemet. I Fasciavævet er der mange sansenerver og det er herigennem, vi kan fornemme hvilken stilling kroppen er i.
Derigennem sker også meget af kroppens interne kommunikation.

Jeg tilbyder fascia release i kombination med mine andre behandlingsformer.